Hvidbalance

Mange fotografer bruger sjældent mulighederne for at indstille den rigtige hvidbalance. Og mange fotograferende bruger den aldrig.

Vores øjne har den fantastiske evne, at de af sig selv filtrer farvestik væk, når de kikker på hvide flader – også selv om den elektriske pære i loftet i virkeligheden har et gult skær som farver fladen.

Prøv at kikke på en sparepære. Læg mærke til, at den giver et lidt orangeagtigt skær, og hvis du kikker på den hvide væg, der bliver oplyst af et lysstofrør, kan du ane, at det farver væggen gul-grøn osv.

Vores øjne forstår altså at filtrere farvestikkene væk. Men kameraet er ikke andet end en dum (men en gudsbenået vidunderlig) maskine, der altid viser den faktiske farve.

Derfor ser mange billeder gule, grønne, orange osv. ud.
Det er fordi kameraet ikke har fået at vide, hvad det skal opfatte som neutralt hvidt.

“Det er mine billeder s’gu da aldrig”,
tænker du måske. “De er da pæne og rene i farverne”.
Og det kan du til dels have ret i.

For kameraet kan stilles til at fotografere med en automatisk hvidbalance, der ofte gætter sig til den rigtige farve.
I hvert fald når du fotograferer i dagslys.

Man siger, at alt lykkes i en gasovn. Den er simpel, den er til at styre og den kræver ikke den store viden.
På samme måde vil jeg påstå, at alt lykkes udendørs i solskinsvejr.
Der er masser af lys, farverne er “rene” – (dagslys) og kameraet har ingen problemer med at finde den rigtige hvidbalance på automatik. (AWB)

Men når vi fotograferer under mørkere lysforhold, går det oftest galt, og så er vi ind i mellem er vi nødt til at hjælpe det på vej.

På næsten alle kameraer (ikke mobiltelefoner) kan man indstille hvidbalancen. Der er nogle forudindstillinger, man kan vælge imellem.

De har symboler som en pære, et lysstofrør, en sky m.m.
Ved at vælge den rigtige, får man ofte den korrekte hvidbalance.

Men ind i mellem lykkes det ikke at få korrigeret til den rigtige farve.
Og det er så her, at ”K” knappen er så vidunderlig.

”K” står for ”Kelvin” efter den mand der definerede den lysskala, som vi bruger, når vi taler om farvenuancer.
Den burde måske stå for “knapper”, altså den slagsknapper der ligger i tegnebogen. For jestering af Kelvin er ikke for fattigrøve. Ofte skal man op i en pris omkring de 7-8.000 kr. for at blive begavet med den feature.

Men har man haft den store tegnedreng fremme. kan man vælge en passende kelvingrad.
Skalaen går typisk fra ca. 2.700 til ca. 10.000 K.

Kunstlys eller glødepærer ligger typisk på mellem 3.200 og 3.600 K, mens dagslys ligger omkring 5.500 til 6.500 afhængig af solens glød.

Det betyder, at vi kan neutralisere det gule eller blå farvestik ved at vælge en anden farvetemperatur – Kelvingrad.

Det nemmeste er, hvis du prøver dig frem. Vælg ”K” i hvidbalancemenuen og vælg et andet tal end det, kameraet står på.

På Canon spejlrefleks (ikke de billigste – desværre) kan man anvende drejehjulet ved pegefingeren.

Tryk på kameraets ok-knap og se resultatet.
Prøv dig frem, til du bliver tilfreds.

Det kræver lidt rutine at vide, hvor farvetemperaturen skal ligge under de givne lysforhold.
Men når du først har lært den at kende, er det ligesom med god sex. Når først der er blevet til en del af din hverdag, er det fandema svært at undvære.

God fornøjelse. (også med det andet)

Michael Altschul ©