Måske kender du situationen:

Du skal tage et billede af en person eller lille gruppe, der snakker sammen, måske fra et netværksmøde eller en reception – eller af din lille datter. Du er bange for at forstyrre, så derfor holder du rigtig god afstand. (Ikke corona afstand, bare ”kan-ikke-lide-at-forstyrre”-afstand.)

Men hvorfor ligner så mange billeder bare en ryg med HÅR?

Det har noget at gøre med, hvor du og jeg stiller os, når vi tager billeder af andre mennesker.

Tager du bare billedet bagfra, fordi det er det letteste (og så ”forstyrrer du ikke”?) Eller tør du gå tæt på og tage billedet forfra? Og dermed få et meget mere levende billede…

Lad være med bare at tage billedet bagfra fordi det er det lettesteTag billedet forfra - og gå tæt på :)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Virker det her bekendt:

Du vil tage et billede, der skal postes. Du vil helst ikke forstyrre. Derfor tager du billedet af folk bagfra. Du står du stiv som et bræt eller varianten, hvor maven skydes frem som en gravid, når du tager billedet.

Resultatet: Et billede af personer set bagfra hvor HÅRET dominerer.
Og det er da rigtig fint, hvis det er en frisør, du vil vise billedet.

Men hånden på hjertet: Gider du vise hår frem til dine forretningsforbindelser eller venner, eller er det billeder af deres ansigter, af deres underfundige udtryk, gode humør, historien om glæden ved at mødes og værdien af at netværke osv. som du i virkeligheden ønsker at markedsføre?

Her er et par fif til, hvordan du skaber historier som giver mere værdi for andre (og dermed for dig selv).

  • Se det færdige billede for dig selv, inden du tager det.
  • Er historien interessant for andre?
  • Står du det rigtige sted, eller vil det give god mening, hvis du tager billedet fra en anden vinkel?
  • Får du noget med i billedet, der ikke er en del af din historie? Hvis ja, zoom ind eller gå tættere på.
  • Fortæl kun EN historie af gangen!
  • Tag flere billeder, så du kan vælge det bedste af dem.
  • Gå gerne lidt ned i knæ. Billeder tager lidt nedefra (under øjenhøjde) er som hovedregel mere dynamiske, mere spændende at kikke på. Og historien drager mere.
  • Du kan aldrig komme for tæt på! (ja,ja – jeg ved det godt. Men når vi alle sammen har fået vores 2. stik, så må vi godt igen -)

Prøv det næste gang, du tager et billede.

Del gerne denne artikel.

God fotojagt.

© Michael Altschul / Visuelmedie