Jeg går rundt og tripper lidt. Er lidt spændt.
Scenen er sat. Lamper, stativer og kamera parat.
Lige om lidt kommer tidl. udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Sammen med Akademisk Boldblubs supermålmand Jens Waltorp og den vidunderlige sangerinde Ida Corr, skal de foreviges til en stor kampagne, der starter her i marts.
De er danske ambassadører for et verdensomspændende projekt, der arbejder for at tilbyde uddannelse til alle børn i hele verden. Og Akademisk Boldblub – under sloganet “hjerne og hjerte” – er gået i samarbejde med hjælpeorganisationen IBIS om at sætte fokus på det mål.
Vi skal skyde to bærende billeder til kampagnen.
Jeg har sat et lille studie op i loungen på stadionet i Gladsaxe.
Ida har fået sat håret. Hun virker meget professionel, og ved lige hvordan hun eksponerer sig bedst muligt.
Jens har fået trimmet skægget lidt.
Han er en dygtig målmand, men ud over det ser han også frygtindgydende ud med sit store vildmandsskæg.
Jeg har set flere af de fodboldspillende modstandernes angribere falde besvimet om lige før Jens’ mål og lege døde, når han løb ud mod dem.
Just in case.
Men nu har han altså fået trimmet skægget, så vi ikke risikerer, at Niels Helvig lægger sig ned på betongulvet i angst.
Jeg ved, at han skal være til bridge om 20 minutter, og det tager 8 minutter at køre derhen.
Og det skal man tage alvorligt. Man kommer ikke for sent til bridge. Så sidder de kun tre personer. Og det er ikke det der menes med “blind makker”.
Der går yderligere 5 minutter.
Jeg begynder at blive lidt nervøs.
Der skal skydes 2 forskellige bærende billeder til en stor kampagne på under 7 minutter. Det er liiiiiige i underkanten, også selv om jeg er vandt til, at det somme tider kan gå stærkt.
Så dukker han op. Venligt smilende og med overfrakke og halstørklæde.
Der er 6 minutter endnu…
Lidt hurtig sminke, håret lidt tilbage, hive ned i trøjen og op med bukserne.
Der er 5 minutter endnu…
Vi får taget et par prøvebilleder og rettet på lamperne.
Der er 4 minutter endnu…
Og så går det løs.
Lamperne flasher mens jeg leger spastisk sprællemand og dirigerer dem frem og tilbage, op og ned fra side til side. Smil. Smil mere. Og husk at kikke ind i kameraet.
Billederne kæmper sig til en plads på flashkortet, mens de bliver vurderet.
Er de dynamiske nok?
Er der kontakt med alle tre?
Smiler øjnene optimalt?
Virker de naturlige?
Der er to minutter endnu…
Så er det ene kampagnebillede i kassen.
Nu skal vi så bare have taget et mere. På to minutter.
Jeg må have Niels til at fortælle og de andre til at lytte.
Niels fortæller lidt om sig selv. De andre lytter.
Det fungerer ikke. Det er for stift. Der mangler nerve.
Der er 1 minut endnu…
Med rolig smilende stemme (bankende hjerte, høj stress, stort tidspres) beder jeg ham fortælle en anektote fra sin tid som udenrigsminister. En sjov lille episode.
Der er 45 sekunder endnu…
Med et smil hiver han nu den ene historie op ad ærmet efter den anden. De andre ler oprigtigt. Nu er der nerve og rigtig god energi. De agerer perfekt. Og det virker naturligt. Nu kører det.
Jeg tager ca. 50 billeder.
De er lige i kassen.
Jeg er tilfreds.
Der er fem sekunder endnu…
“Den er hjemme, Niels. Tak for nu. Kan du ha’ en rigtig god bridgeaften.”
