Vietnam-kvinde sår nye planter siddende på hug

Kender du den situation, hvor vi juleaften tager et par billeder ved bordet, og hvor alle gæsterne skal med – på samtlige billeder?

Eller til brylluppet?

Eller hvor vi på vores rejsebilleder gerne vil vise hele byen på det samme billede?

Nu er vi mennesker jo lidt grådige af natur, så vi vil gerne have det hele med – hver gang.
Og det er såmænd fint nok, hvis vi ønsker at lave en registrering af, hvem der var med juleaften, til brylluppet eller på ferien. Så er alle med på alle billeder, og ingen føler sig forfordelt.

Det er bare meget sjældent, at det er de billeder vi husker på den lange bane, fordi de næsten altid er så sindsygt kedelige og uinteressante.
Og det er de, fordi der mangler fokus på den lille fortælling.

Det er da meget sjovt at se, at vi var 20 mennesker til stede juleaften, men så er den heller ikke længere.
For det er først når vi går tæt på en enkelt person eller to, at billedet begynder at fortælle historier. Når vi tager et lille udsnit og gør det til den store historie, som så fylder hele billedet.

Historien om gamle tante Anna der griner uhæmmet, taber andebrystet ned på dugen og ser forskrækket ud, finder mandellen i ris-a-la-manden, skænker mad og drikke op for sit barnebarn, renser tænder, falder i søvn osv. er meget sjovere historier end billedet af tante Anna der sidder til bords sammen med 19 andre personer. Specielt hvis du tager et hav af billeder, hvor alle er med.  Billeder, som alle ligner hinanden, og som vi har glemt i samme øjeblik, vi har set dem.

Det svarer til, at spørge en ven om hvordan der var i Paris, og så få svaret:” Det var fint, der er mange mennesker, store huse og hyggelige pladser. Det giver måske en ide om Paris, men det er ikke noget vi husker.

Det gør vi derimod, hvis vennen fortæller detaljeret om hvordan husene ser ud, om hvad der sker på de hyggelige torve med cafeerne, om små sjove historier om mødet med pariserfolket, om den kunst og kultur som Paris er så gennemsyret af osv.

Det er detaljerne, vi husker. Fordi vi ikke kan forholde os til det hele.

Derfor:
gå tæt på, når du tager billeder. Vælg små detaljer i den store fortælling. Det bliver både du og dem der skal kikke på dine billeder glade for 🙂

 

God fotojagt 🙂