Det spørgsmål dukker altid op på mine endags fotokurser.
BESKYT DINE MEDMENNESKER:
En ting er, HVILKE billeder du må tage, noget andet er, hvad du må OFFENTLIGGØRE. I bund og grund handler det om, at vi skal beskytte hinanden mod overgreb!
Den helt overordnede regel er, at billeder der er taget i det offentlige frit tilgængelige rum – altså på gader, i parker og andre steder, hvor der ikke er nogen adgangsbegrænsning, de billeder må du offentliggøre på nettet og på print.
Men pas nu på: Billederne må IKKE være stærkt krænkende overfor de personer, der er på billedet.
STÆRKT KRÆNKENDE BILLEDER:
Stærkt krænkende i det her tilfælde betyder ikke, at de f.eks. gør en grim grimasse, tager sig i skridtet, kysser en anden, ter sig åndsvagt eller andre ting som vi almindeligvis gør i vores hverdag.
Stærkt krænkende betyder her, at du f. eks. har taget et billede af en narkoman der ligger hel eller halvnøgen på gaden med en kanyle i låret, OG hvor man tydeligt kan identificere personen.
Du må med andre ord gerne tage billedet, og du må også gerne offentliggøre det, men man må ikke kunne identificere personen. Hvis man ikke kan se ansigtet, eller hvis du lægger en sort bar over det, så man ikke kan genkende personen, er det som udgangspunkt tilladt at offentliggøre billedet.
Det samme gør sig gældende med døde personer, f. eks. ved drab, trafikulykker, terrorangreb, krig m.m.
Det handler ganske simpelt om at beskytte vores medmennesker og deres pårørende på de områder, hvor alt gør mest ondt.
UKLARE GRÆNSER:
Grænserne er dog ikke klart definerede. Masser af pressefotografer viser død og ødelæggelse fra hele verden – billeder, der er en del af, eller som skal skabe debat om væsentlige emner, eksempelvis overgreb på uskyldige civile osv.
Billederne er ikke offentliggjort for at underholde eller udløse likes, men for at rejse vigtige debatter.
Så det er en hårfin balance, om man skal se ansigterne på ofrene. Professionelle fotografer og nyhedsredaktører er vant til at arbejde i dette felt hele tiden. HUSK: Hvis du er i tvivl, så tag hensyn til offeret, og slør ansigtet.
I DET PRIVATE RUM:
Når du tager billeder på steder, hvor der ikke er offentlig tilgængelig adgang, f. eks. til private fester eller andre sammenkomster kræver faktisk, at alle de der kan identificeres på billedet, skal give tilladelse (samtykke) til, at du må offentliggøre billedet.
Hvis personerne er under 18 år, det kan være børn i børnehaver, skoler og private arrangementer, siger loven, at deres hverver, typisk forældre, skal give samtykke, altså acceptere, at du må tage billederne og offentliggøre dem.
Hvis du vil undgå bøvl, så få lige deres tilladelse på skrift.
Hvis du sælger et kompromitterende billede til en avis eller et nyhedsmedie, er det deres ansvar at overholde loven for offentliggørelse af billedet, men det er dit ansvar at sikre, at du har fået tilladelse til at offentliggøre det under optagelsen på private steder.
I det offentlige rum skal du ikke have tilladelse fra forældre til børn under 18, såfremt de fylder en mindre og uvæsentlig del i billedet, hvor der er andre personer på.
FØLSOMME OMRÅDER:
Du kan få problemer, hvis du fotograferer følsomme områder. Det er f. eks. banker, politistationer, militærområder osv. Det samme gælder steder der er følsomme overfor terrorangreb, f. eks. ambassader, følsom infrastruktur (lufthavne m. fl.) jødiske institutioner osv.
Det var nogle ord om det rent strafferetlige. Dit moralske ansvar må du selv stå på mål for.
Del meget gerne blogindlægget på facebook.com/fotokurser.dk
Der kan du også stille spørgsmål og debattere alt vedr. foto.
God fotojagt ❤
Michael Altschul ©
