Forrige uge blev jeg hevet ind på RUC som ekstern lektor.
De studerende på kommunikationslinien har gennem længere tid arbejdet intens på at tilegne sig viden om målrettethed i den visuelle kommunikation. Om markedsanalyse og handlingsplaner. Lange kompendier og lange foredrag.
Og det hele skulle munde ud i et skriftligt handlingsforløb med analyser, planer og billeder til at illustrere opgaven så skarpt som muligt.

 

Til det formål ønskede RUC at hente en “rigtig ægte” fotograf ind fra det virkelige liv til at lære dem, hvordan man skaber dynamiske billeder, der kommunikerer klart og målrettet.

Og da jeg jo også tildigere er uddannet lærer, var den lige til højrebenet 🙂

Det blev til tre superspændende dage med undervisning i at fotografere og to dage med Photoshop for begyndere, med stor vægt på Photoshops RAW-converter.

“Tænk hvis jeg havde vist alt det her for tre år siden inden min store rejse. Hold da kæft”, som en af de studerende udtrykte det sent på eftermiddagen.

Call Now Button